蜜桃交友

Eugenio Murrali 鈥� Vatikanstaten Oversættelse og redigering: Lisbeth Rütz, Vatikanstaten

I kunstnernes jubelår vil pave Frans være den første pave, der går over tærsklen til filmstudierne i Roms filmby Cinecittà. Hans særlige forbindelse til den syvende kunstart består af personlige minder, samtaler med kunstnerne, filmcitater og erfaringer i filmstudiet.

Film er for pave Frans en verden med minder og et kreativitetens værksted. For at forstå den interesse, som Jorge Mario Bergoglio har for den syvende kunstart, må vi forestille os ham som barn i efterkrigstiden, mens han - som han har fortalt -  så de neorealistiske italienske film blive afspillet sammen med sine forældre. Det skete ofte, at han så op til tre film lige efter hinanden. Dette har paven flere gange fortalt i sine taler: 鈥滵a vi var børn, tog vores forældre os med hen og se film, og de prægede vores hjerte鈥�, sagde han den 7. december 2019 under et møde med den katolske forening af filmskabere.

鈥淔ilm er jo - som man ved - et storslået middel til at samle folk. Især i efterkrigstiden bidrog det på en ekstraordinær måde med at genopbygge den sociale sammenhæng med mange øjeblikke, der kunne forene folk鈥�

Fællesskab, kreativitet, vision

Paven har sammenfattet filmens indflydelse i ordene fællesskab, kreativitet, vision. Man samledes på pladser og i menighedsbygninger, og der viste filmen, hvad man ventede og håbede på. Filmen var et frikvarter fra den daglige bekymringer og vanskeligheder, men også en måde at opdrage og danne mennesker på. Ved en tale i februar 2023 til en forening for filmkultur sagde han: 鈥漥eg kan lide det arbejde I gør -  at lave film, at skabe kunst, at skabe skønhed som et storslået udtryk for Gud鈥�.

Kærlighed til neorealismen

Pave Frans har ofte under sit pontifikat refereret til scener eller historier fra filmens verden. Han gjorde det for eksempel i et interview den 19. august 2013 med fader Antonio Spadaro: 鈥�La strada af Fellini er nok den film, jeg har elsket mest. [鈥�] Jeg tror, jeg har set alle film med Anna Magnani og Aldo Fabrizi, da jeg var mellem 10 og 12. En anden film, jeg elskede meget, er Rom, åben by鈥�.

Under det topmøde, som Vatikanet lige har afviklet om børns rettigheder, mindedes han, hvordan han også flere gange så 鈥�I bambini ci guardano (The children are watching us)鈥� af Vittorio De Sica. Et eksempel på pave Frans´ kærlighed til neorealismen finder vi i et interview med monsignor Dario Edoardo Viganò i hans bog fra 2021, Lo sguardo: porta del cuore. Il neorealismo tra memoria e attualità (Blikket, hjertets dør, neorealisme mellem minde og aktualitet) (Effatà Editrice): 鈥淗vor ville det være smukt - sagde pave Frans - at genopdage betydningen af opdragelsen til det rene blik gennem filmen鈥�. Pave Frans har også talt om 鈥漛likkets katekese鈥�, 鈥漞n pædagogik for øjnene, der forandrer vores nærsynede blik ved at nærme det til den måde Gud ser på鈥�

Paven har også skrevet (Brev om litteraturens rolle i dannelsen): 鈥� Jeg elsker for eksempel de tragiske kunstnere, fordi vi alle kan føle, at deres værker også er som vores, som et udtryk for vores egne dramaer. Når vi græder over personernes skæbne, græder vi dybest set over os selv og den tomhed, der er i os, alle vores mangler, al vores ensomhed鈥�

Babettes gæstebud

I den apostoliske exhortation Amoris laetitia nævner paven Babettes gæstebud: 鈥淒e mest intense glæder i livet kommer af at skabe lykke for andre. Man bør huske den lykkelige scene i filmen Babettes gæstebud, hvor den generøse kok får en taknemmelig omfavnelse og en rosende tale: Hvor meget vil du ikke komme til at glæde englene鈥�! Gabriel Axels film bygger på Karen Blixens novelle. Den katolske Babette bor hos præstedøtrene Martina og Philippa. Da hun vinder en stor sum i et lotteri, bruger hun alle pengene på en festmiddag til ære for de to kvinders far. Hun bruger alle pengene, men glæder sig ved at have gjort de andre lykkelige.

Rapsodi i august af Akira Kurosawa

Under et pastoralt besøg i det romerske sogn Santa Maria i Setteville, 15. januar 2017, mindedes pave Frans en personlig erfaring: 鈥淒a jeg var i Buenos Aires, lavede jeg nogle katekeser med en film, og så fik jeg dem til at tænke over filmen, og til slut kom katekesen ugen efter, så de havde en uge til at tænke over filmen [鈥�] For eksempel for at forklare dialogen mellem bedsteforældre og børn er der en film fra for 20 år siden, som jeg anbefaler jer 鈥� den må I finde 鈥� Rapsodi i august af Kurosawa鈥�.

En anden filmkunstner, der har gjort stort indtryk på pave Frans, er den russiske instruktør Tarkovski, der skabte en film om ikonmaleren Andrej Rublov 鈥滽unstneren er stum på grund af et krigstraume. Man kommer til at tænke på det, der også i dag sker i verden. Rublov maler ikke mere. Han taler heller ikke. Han går forvirret rundt og søger en mening, indtil han overværer støbningen af en klokke. Og ved det første klemt fra denne store klokke åbnes hans hjerte igen, der løsnes for hans tungebånd, han begynder at tale igen, og han kommer til at male igen. Og filmlærredet fyldes igen med farverne fra hans ikoner. Lyden af klokken der kommer fra jorden og bronzen fylder som ved et mirakel kunstnerens sind med forbløffelse, og på en vis måde mærker han i den Guds stemme, der hvisker 鈥�Åbn dig鈥� til ham. Som Jesus sagde i evangeliet: 鈥楨ffatà鈥� (Markus 7,34)鈥�.

Pave Frans i dokumentarfilm

Pave Frans har også været med i flere dokumentarfilm. I 2018 producerede den tyske filminstruktør Wim Wenders en film med ham i Vatikanstaten: Papa Francesco. Un uomo di parola (pave Frans 鈥� en man der holder sit ord), fortæller monsignor Dario Edoardo Viganò i en bog. Paven er her 鈥漢ovedperson, ikke skuespiller鈥� i fortællingen om en kirke, man drømmer om, en kirke der er 鈥漟attig for de fattiges skyld鈥�. Instruktøren Gianfranco Rosi skabte filmen In viaggio (på rejse), baseret på arkivfilm med paven på 37 apostoliske rejser i 53 lande i de første ni år af hans pontifikat.

Pave Frans og hans møder med filmkunstnere

鈥淣år jeg tænker på pave Frans, må jeg sige, at det første ord, jeg kommer i tanker om, er medfølelse鈥�, sagde Martin Scorsese i et interview, han gav til direktør for L鈥橭sservatore Romano Andrea Monda. De to mænd beundrer hinanden, og Scorsese var en af de filmskabere, der tog positivt imod en opfordring, paven kom med til at skabe en Jesusfilm baseret på den japanske forfatter Sh奴saku End艒s roman. Den italienske instruktør Roberto Benigni fik paven til at more sig, da han i 2024 medvirkede i verdensdagen for børn, og i 2024 mødtes paven med bl.a. Whoopi Goldberg og andre komikere.

Visninger af film i Vatikanet

Vatikanet har i de sidste par år af og til vist film af en særlig menneskelig værdi. Det gjorde man for eksempel i 2015, da man viste filmen Unbroken instrueret af Angelina Jolie, som paven også modtog i audiens. Filmen handler om Louis Zamperini, løbetalent og senere evangelist, der overlever et flystyrt i det sydlige Stillehav og driver rundt i 47 dage på en redningsbåd, før han bliver samlet op. Sidste år viste man under synoden om synodalitet filmen Io capitano (Jeg, kaptajn), af Matteo Garrone om migration af afrikanere til Europa. Her var bl.a. Mamadou Kouassi, en af de migranter der har inspireret til filmen, til stede sammen med Garrone og resten af filmholdet.