ҽ

Blåstempling af Medjugorje som pilgrimsmål. Dikasteriet for Troslære har dog visse forbehold. Blåstempling af Medjugorje som pilgrimsmål. Dikasteriet for Troslære har dog visse forbehold.  (AFP or licensors)

Blåstempling af Medjugorje som pilgrimsmål

Dikasteriet for Troslære har dog visse forbehold.

Lisbeth Rütz - Vatikanstaten

I et dokument kaldet ”Regina della pace” (fredens dronning) fra dikasteriet for troslære forholder Vatikanet sig overvejende positivt til valfartsstedet Medjugorje. Det er dog ikke ensbetydende med en uforbeholden anerkendelse af alle åbenbaringernes overnaturlige karakter.  Det hævdes, at Maria siden 24. juni 1981 har vist sig dagligt for først to – senere seks ”seere” – i alt omkring 42.000 gange. Siden er antallet af pilgrimme vokset og vokset, og det anslås i flg. Wikipedia, at omkring 30 millioner pilgrimme har besøgt stedet siden 1981, hvor de første åbenbaringer begyndte. Vatikanets dokument, der blev godkendt af pave Frans den 28. august, karakteriserer budskaberne til ”seerne” som værende af ”opbyggelig karakter”.

Dokumentet, der kommer fra biskoppen af Mostar-Duvno og er godkendt af dikasteriet for troslære, fremhæver i flg. det italienske katolske dagblad Avvenire, at de troende ” kan modtage en positiv stimulus til deres kristne liv gennem dette åndelige tilbud” og at Vatikanet ”giver tilladelse til offentlig kult”.

Noten fastslår også i flg. Avvenire, at selv om der eksisterer forskellige meninger ”om autenticiteten af forskellige kendsgerninger eller om forskellige aspekter i denne åndelige erfaring, inviteres de kirkelige myndigheder de steder hvor den er til stede til at værdsætte den pastorale værdi og fremme udbredelsen af dette åndelige tilbud”.
Blandt de åndelige frugter nævner dokumentet ”de overvældende mange omvendelser, den hyppige tilbagevenden til at modtage sakramenterne, de talrige kald til præste- og ordensliv og til ægteskabet, til fordybelsen i troslivet, en mere intens bønspraksis, mange forsoninger mellem ægtefæller og fornyelse af livet i ægteskabet og familien”.

De kirkelige myndigheders undersøgelse af Medjugorje - historik

De kirkelige myndigheder har allerede fra begyndelsen fulgt fænomenet Medjugorje tæt. I 1982 nedsatte biskop Pavao Zanic af Mostar-Duvno en undersøgelseskommission bestående af tre præster fra bispedømmet og en franciskaner. Kommissionen arbejdede til 1984, hvor den blev udvidet til både at omfatte præster og læger. Fra 1987 – 1990 arbejdede en tredje kommission med 6 ordenspræster og 5 verdenspræster og 4 psykologer. I 1991 var konklusionen fra den jugoslaviske bispekonference i den såkaldte Zara-erklæring, at det ikke var muligt at fastslå, om åbenbaringerne var af overnaturlig karakter.

Den 17. marts 2010 nedsatte pave Benedikt XVI en international kommission, der under ledelse af kardinal Camillo Ruini skulle fortsætte undersøgelserne. Kommissionen afholdt 17 møder og sammenfattede en rapport efter fire års arbejde. Den havde arbejdet med alt tilgængeligt materiale fra sognet i Medjugorje og efterretningstjenestens arkiver i det tidligere Jugoslavien. Konklusionen blev afleveret den 17. januar 2014 til pave Frans.

I bogen Medjugorje Dossier (2020) offentliggjorde den italienske journalist Saverio Gaeta fortrolige dokumenter fra kommissionen. Et overvældende flertal (13 ud af 15) havde vurderet, at de første syv ”åbenbaringer” var af overnaturlig karakter, mens der var tvivl om ægtheden af de efterfølgende.

Den 11. februar 2017 nedsatte pave Frans en kommission ledet af monsignor Henryk Hoser med status som Vatikanets specielle udsendte og den apostoliske nuntius i Bosnien-Herzegovina, ærkebiskop Luigi Pezzuto, Opgaven var at undersøge den pastorale situation i Medjugorje og de troendes udbytte af at besøge stedet som pilgrimme. I maj 2018 fik Hoser titel af apostolisk visitator ad nutum Sanctae Sedis (til Den hellige Stols disposition).

 Fra den 12. maj 2019 har sogne og bispedømmer haft tilladelse fra pave Frans til at arrangere pilgrimsrejser til Medjugorje. Det betød, at sogne og bispedømmer nu kunne tage på officielle pilgrimsrejser til det nye valfartssted. Pave Frans´godkendelse var dog ikke det samme som en blåstempling af synernes overnaturlige karakter.

Efter Hosers død udpegede pave Frans i 2022 ærkebiskop Aldo Cavalli til apostolisk visitator i Medjugorje. Hosers og Cavallis rolle har været og er ”udelukkende pastoral” – dvs. de har kun skullet undersøge, om ”åbenbaringerne” generelt har spillet en positiv rolle for pilgrimmenes trosliv.

Indgreb over for seernes åndelige vejledere

23. oktober 2020 offentliggjorde troslærekongregationen en erklæring om, at de seks seeres tidligere åndelige vejleder, franciskaneren Tomislav Vlasic, var blevet ekskommuniceret. I 2009 blev han laiceret efter at være blevet undersøgt af troslærekongregationen for anklager om vranglære, falsk mystik, ulydighed mod kirkelige myndigheder og overtrædelse af det 6. bud efter at han i 1988 fik et barn med en nonne. Trods udtrykkelige henstillinger fra Den hellige Stol fortsatte Vlasic efter at være blevet laiceret med at udgive sig for at være præst, hvilket derfor førte til hans ekskommunikation.

Vlasic var den anden af ”seernes” åndelige rådgivere, som blev suspenderet. Samme forholdsregler blev taget over for fr. Jozo Zovko i 2004.

20 september 2024, 10:35