蜜桃交友

Pope Oversættelse ved Lisbeth Rütz 

Stillet over for to personers anmodning om at blive velsignede vil det være muligt for den ordinerede præst at give sit samtykke, også selv om deres forhold som par er 鈥渋rregulær鈥�. Men det sker ved at undgå, at denne gestus af pastoral nærhed indeholder elementer, der har den mindste lighed med et ægteskabsritual. Det siger deklarationen Fiducia supplicans om den pastorale betydning af velsignelser. Dokumentet er offentliggjort af dikasteriet for troslære og godkendt af paven. Det er et dokument, der uddyber temaet velsignelser ved at skelne mellem de rituelle og de liturgiske velsignelser og de spontane, der mest hører til i det folkelige fromhedsliv.  Netop i denne anden kategori overvejer man muligheden for også at tage imod dem, der ikke lever efter normerne i den kristne doktrin, men dog ydmygt beder om at blive velsignede. Det tidligere hellige officium har ikke siden august 2000 offentliggjort en deklaration (et dokument af høj læremæssig værdi). Det sidste dokument var Dominus Jesus i 2000.  

 鈥淔iducia supplicans鈥� begynder med præfekt, kardinal Victor Manuel Fernandez´introduktion, der forklarer, at indledningen uddyber 鈥渄en pastorale betydning af velsignelser og er 鈥渂aseret på pave Frans´pastorale vision鈥�, som tillader 鈥渁t udvide og berige den klassiske forståelse af velsignelser鈥�. En refleksion, der 鈥渋ndebærer en virkelig udvikling med hensyn til det, der er blevet sagt om velsignelser鈥� indtil nu, idet den når til at omfatte muligheden for 鈥渁t velsigne par i irregulære situationer og par af samme køn uden officielt at godkende deres status eller på nogen måde tilføje ændringer til Kirkens evige lære om ægteskabet鈥�.

Efter de første paragraffer (1-3) hvor man mindes den forudgående udtalelse fra 2021, der nu uddybes og afsluttes, præsenterer deklarationen velsignelsen i ægteskabets sakramente (paragraf 4 鈥� 6) og erklærer, at 鈥渞iter og bønner der kan skabe forvirring om hvad der konstituerer et ægteskab 鈥� og 鈥渉vad der strider mod det鈥� skal undgås for ikke på nogen som helst måde at 鈥渁nerkende noget som ikke er et ægteskab鈥�. Man siger igen med eftertryk, at ifølge 鈥渄en evige katolske doktrin鈥� anses kun seksuelle forhold inden for ægteskabet mellem en mand og en kvinde for tilladte 

Et andet omfattende kapitel i dokumentet (paragraf 7 鈥� 30) analyserer betydningen af de forskellige velsignelser, der er bestemt for personer, genstande der bruges i fromhedslivet og menneskers hjem. Man minder om, at 鈥渦d fra et strengt liturgisk synspunkt 鈥� kræver velsignelsen at det, der velsignes, svarer til de planer, som Gud har indskrevet i skabningen鈥� (11) Kirken har følgelig ikke magt til at give en liturgisk velsignelse til irregulære par eller par af samme køn. Men man bør undgå at reducere betydningen af velsignelserne ved at foregive, at en simpel velsignelse stiller 鈥渄e samme moralske betingelser som modtagelse af sakramenterne鈥� (12)

Efter at have analyseret velsignelser i Skriften byder deklarationen på en teologisk-pastoral forståelse. Den, der beder om en velsignelse, viser at have behov for Guds frelsende nærvær i sin historie鈥�, for 鈥渧edkommende udtrykker 鈥渆n anmodning til Gud om hjælp, en bønfalden om at kunne leve bedre鈥�(21). Denne anmodning bør modtages og værdsættes 鈥渦dover en liturgisk forståelse鈥�, når man befinder sig 鈥渋 et område af større spontanitet og frihed鈥� 823). Ved at se på velsignelser i folkefromhedens perspektiv 鈥渂ør velsignelserne vurderes som fromhedshandlinger鈥�. For at give velsignelserne er det ikke nødvendigt at kræve 鈥� en forudgående moralsk perfektion鈥� som forudgående betingelse. Denne skelnen uddybes på basis af kardinalernes dubiapunkter, der blev offentliggjort i oktober og inviterede til en skelnen om muligheden for 鈥渧elsignelsesformer der efterspørges af en eller flere personer, der ikke viderebringer en fejlagtig opfattelse af ægteskabet鈥� (26) Dokumentet siger, at denne type velsignelser 鈥済ives til alle uden at kræve noget, idet man lader personerne føle, at de velsignes trods deres fejl og at 鈥渄en himmelske Far fortsætter med at ville deres bedste og med at håbe, at de til sidst vil åbne sig over for det gode鈥� (27)

Der er 鈥渇orskellige anledninger, hvor mennesker spontant nærmer sig for at bede om en velsignelse - enten ved pilgrimsrejser  på sanktuarier eller også på gaden hvor de møder en præst鈥�, og velsignelser af den art 鈥漞r rettede mod alle, ingen kan udelukkes derfra鈥� (28) Selv om forbuddet mod at igangsætte 鈥減rocedurer eller riter鈥� til disse tilfælde består, kan den ordinerede præst forenes i bøn med disse personer, der 鈥渟elv om de er i et forhold, som på ingen måde kan sammenlignes med ægteskabet ønsker at betro sig til Herren og hans barmhjertighed, påkalde hans hjælp og blive ledet til en større forståelse af Hans plan for kærlighed og sandhed鈥� (30)

Det tredje kapitel i deklarationen (paragraf 31 鈥� 41) åbner for muligheden for disse velsignelser, der repræsenterer en gestus vendt mod dem, som 鈥渆rkender, at de trænger til og har brug for Hans hjælp og ikke kræver legitimering af en status, men bønfalder om, at alt det der er til stede i deres liv af godt og menneskeligt værdifuldt kommer til udtryk, helbredes og ophøjes af Helligåndens nærvær鈥� (31). Sådanne velsignelser bør ikke være en norm, men være udtryk for 鈥減raktisk skelnen i en særlig situation鈥� (37). Skønt man velsigner parret, men ikke deres forbindelse, inkluderer deklarationen blandt det der velsignes, de legitime forbindelser mellem to personer. I 鈥渄en korte bøn, der kan gå forud for denne spontane velsignelse, ville den ordinerede præst kunne bede om fred over dem. Godt helbred, en ånd af tålmodighed, dialog og gensidig hjælpsomhed, men også lys og Guds kraft til at fuldføre Hans vilje鈥� (38). For at undgå 鈥渆nhver form for forvirring og skandale鈥�, præciserer man, at når et irregulært par eller et par af samme køn beder om velsignelse, kan der  鈥渁ldrig vil blive tale om en velsignelse, der forbindes med civile ritualer Heller ikke med tøj, gestusser eller ord, der hører til et ægteskab鈥� (39) Denne type velsignelse 鈥渒an anvendes i andre sammenhænge som for eksempel ved et besøg på et sanktuarium, ved et møde med en præst, ved en bøn der reciteres i en gruppe eller under en pilgrimsrejse鈥� (40).

Til slut minder det fjerde kapitel (par. 42-45) om, at 鈥渙gså når forbindelsen med Gud formørkes af synd, kan man altid bede om en velsignelse ved at række hånden frem mod Ham鈥�. Det at ønske velsignelsen 鈥渒an være det gode der er muligt i nogle situationer鈥� (43).