Paven takker ved Salus populi romani efter rejsen til Kazakhstan
Pope
I anledning af sin tilbagevenden torsdag aften fra den apostoliske rejse til Kazakhstan begav pave Frans sig fredag morgen til Santa Maria Maggiore basilikan for at bede foran Salus Populi Romani – en ikon af Jomfru Maria. Efter bønnen tog han tilbage til Vatikanet.
At besøge Mariabilledet for at takke er nu en tradition, som pave Frans overholder aftenen før og ved tilbagekomsten fra en apostolisk rejse. Også ved afslutningen af den 38. apostolske rejse til Kazakhstan ville paven udtrykke sin taknemmelighed overfor Jomfru Maria for frugterne af denne rejse. Historisk set er dette billede højt elsket og æret af romerne. Højdepunktet ved denne apostoliske rejse var Den hellige Fars deltagelse i den 7. kongres for religiøse verdensledere.
Lige siden begyndelsen af pontifikatet i marts 2013 har pave Frans før og efter hver rejse til udlandet samlet sig nogle minutter i bøn foran Mariabilledet, der opbevares i Cappella Borghese. Mere end 90 gange har paven besøgt billedet i Santa Maria Maggiore på Colle Esquilino i Rom.