ҽ

Familier har ansvaret for korsvejsmeditationerne Langfredag Familier har ansvaret for korsvejsmeditationerne Langfredag   (Vatican Media)

Familier har ansvaret for korsvejsmeditationerne Langfredag

Det drejer sig om familier, der er knyttede til katolske fællesskaber og frivilligorganisationer, siger Matteo Bruni, direktør for Vatikanets presseafdeling. På basis af de temaer, der er valgt, vil det være familierne, der bærer korset til de 12 stationer.

Pope

I anledning af familieåret, hvor Kirken fejrer de fem år, der er gået siden udgivelsen af den apostoliske exhortation Amoris Laetitia, har pave Frans besluttet at betro forberedelsen af meditationsteksterne og bønnerne til korsvejsstationerne Langfredag til nogle familier. Det siger Matteo Bruni, direktør for Vatikanets pressekontor. Han forklarer, at det drejer sig om familier, der er tilknyttede katolske fællesskaber og frivilligorganisationer. Med udgangspunkt i de temaer, der er valgt, vil det hele tiden være familierne, der bærer korset mellem stationerne.

I 2021 skrev spejderne meditationerne

I 2021 var det børn tilknyttet spejdergruppen “Foligno I” (Umbrien) og børn fra det romerske sogn Santi Martiri di Uganda, der stod for meditationerne. Børnene fortalte om de “små og store lidelser”, der følger dem gennem deres dagligdag – lige fra at være mørkeræd til angsten for at blive forladt, fra erfaringen af ens grænser, når der bliver gjort nar af en i skolen til skænderier med forældrene og angsten for covidpandemien.

Indsattes refleksioner i 2020

Og netop i året 2020, hvor der var sundhedsmæssig undtagelsestilstand, var det i stedet de indsatte i fængslet “Due Palazzi” i Padua, der redigerede korsvejsmeditationerne. Med i deres refleksioner var for eksempel smerten hos familier, der havde mistet et elsket familiemedlem på grund af drab eller hos datteren af en mand, der sad i fængsel, lidelsen hos en mor hvis søn er dømt til at sidde i fængsel og håbet hos en præst, der var blevet anklaget og så definitivt frikendt af retsvæsenet efter en otteårig proces. Andre emner var ansvaret for en lærer i fængslet og for en dommer, en katekets arbejde, en ordensbror der arbejdede som frivillig, en betjent fra kriminalpolitiet. Ale disse livssituationer var en korsvej, der blev til en lysvej.

Kilde: /it/papa/news/2022-04/papa-francesco-via-crucis-famiglie.html

08 april 2022, 14:10