Paven m?der kritik p? katolske universiteter
Lisbeth Rütz - Vatikanstaten
Under sit besøg i Belgien fra den 26. til den 29. september mødte paven et sekulariseret Europa med et helt anderledes åndeligt klima end det, han mødte under sin rejse til Sydøstasien fra den. 2. til den 13. september.
Hele to gange besøgte pave Frans Belgiens katolske universitet – først den flamsksprogede afdeling i Löwen – så den fransksprogede afdeling i Louvain-la-Neuve. I 1425 kunne universitet modtage sine første studerende. Dermed er det katolske universitet et af de ældste i verden. Det blev i 1968 splittet op i en flamsksproget afdeling i Löwen– og en fransksproget afdeling, der ligger i den nye bydel Louvain-la-Neuve. Teologer fra Louvain spillede en central rolle i forberedelsen af Det andet Vatikankoncil, og her blev befrielsesteologien dyrket intenst.
Rektor for den flamsksprogede del, sociologen Luc Sels, talte i Löwen om, at folkene i dag ikke bare er naboer, men brødre og søstre, der deler mange af de samme udfordringer. Han fremhævede Caritas Internationalis´- netværkets store internationale indsats gennem sognes og religiøse ordeners arbejde over hele verden og udtrykte sig med stor respekt om pavens engagement i udviklingslandene, men berørte også spørgsmål som genderideologien og kvinders rolle i Kirken. Her satte han bl.a. fokus på kvinders adgang til præsteembedet:
”Kirkens moralske autoritet er også under indflydelse af, i hvor høj grad Kirken omfavner diversitet i samfundet. Lad mig tage kvindernes rolle i Kirken som et eksempel. Hvorfor tolererer vi denne betragtelige kløft mellem mænd og kvinder, som kvinder så ofte bærer byrden af på deres skuldre? Blot ét eksempel på dette er det betydningsfulde engagement, så mange kvinder lægger i vores universitetssogn. Siden Det andet Vatikankoncil har vores fakultet for teologi uddannet mange lægfolk, særlig kvinder. Den kendsgerning, at mange kvinder nu er medlemmer af biskoppelige råd og indtager ledende positioner er et eksempel for den globale kirke. For nylig har den belgiske ærkebiskop msgr. Terlinen erstattet hjælpebiskoppen i Brabant med en engageret kvinde. Ville Kirken ikke blive et varmere samfund, hvis der var en fremtrædende plads for kvinder – også i præsteskabet”? Han advokerede for ”kreativ åbenhed” og for ikke at bygge mure op mellem kirken og folk med andre religioner og ideologier. Paven svarede ikke direkte på Luc Sels bemærkninger, men sagde, at han værdsatte dem.
Anerkendelse, men også modspil i Louvain-la-Neuve
I Louvain-la-Neuve blev paven blev varmt modtaget på italiensk af universitetets rektor Françoise Smets. Både rektor og studenter udtrykte stor anerkendelse af pavens sociale engagement i de fattige og migranterne og hans utrættelige opfordring til at vise økologisk ansvarlighed. Til gengæld blev der taget afstand fra dele af Kirkens traditionelle kvindesyn.
En skrivelse blev læst op for paven. Den var affattet af lærere og studenter fra universitetet og udtrykte utilfredshed med Kirkens kvindesyn: ”Katolsk teologi tenderer til at styrke denne splittelse gennem sin kvindeteologi, der ophøjer hendes rolle som mor og forbyder hende adgang til gejstlige vielser. Hvilken rolle har altså kvinderne i Kirken”?
Paven svarede med en understregning af kvinders og mænds komplementære ligeværdighed, der kommer til udtryk i deres forskellige roller inden for Kirken. Han understregede, at “ Gud er Far – han er ikke hersker, Gud er søn og bror, ikke diktator, Gud er kærlighedens ånd, ikke dominans”. Han tog skarpt afstand fra dem, der korrumperer religion ved at gøre den til et ”magtinstrument”. Det er blasfemi, sagde paven. Han pointerede kvindernes betydning gennem moderskabet og deres evne til at give omsorg og varme. “Kvinden er vigtigere end manden, men det er skidt, når kvinden ønsker at blive en mand”, sagde paven.
Søndag eftermiddag i flyet på vej tilbage fra Bruxelles til Rom sagde paven under pressekonferencen, at det var inhumant at maskulinisere kvinder. Han sammenlignede Kirken med en kvinde og kaldte den Kristi brud – derfor er det feminine i Kirken mere vigtigt end det maskuline, sagde han.
Han følte sig ikke helt fair behandlet af universitetet og kaldte det ”umoralsk”, at udtalelsen fra universitetet i Louvain-la-Neuve var ”præfabrikeret”.
Formelt står spørgsmålet om kvindelige diakoner og præster stadig åbent. Under den seneste synode sidste år kom følgende bemærkninger ind i slutdokumentet, skriver det italienske dagblad Corriere della Sera: ”Man skal fortsætte den teologiske og pastorale forskning om kvinders adgang til diakonatet, idet man drager fordel af resultaterne fra de kommissioner, den hellige Far har nedsat og af den teologiske, historiske og eksegetiske forskning, der allerede har været. Om muligt burde resultaterne præsenteres ved forsamlingens næste møde”.
To kommissioner – den første nedsat i 2016, den anden i 2020 har fået til opgave at undersøge, om det kan dokumenteres, at der fandtes kvindelige diakoner i Oldkirken.
