Gennem martyrernes ofre forvandler Gud menneskenes hjerter
Tiziana Campisi – Vatikanstaten Oversættelse ved Lisbeth Rütz
På dagen for festen for den hellige Stefan, den første martyr i kristendommens historie, en mand med et godt ry, der tjente ved de kristnes fællesmåltider og administrerede deres velgørenhedsarbejde som det beskrives i Apostlenes gerninger, opholder pave Frans sig ved angelusbønnen på Peterspladsen, hvor 15.000 er til stede, ved den unge discipels tro på Jesus og minder om, at til stede ved steningen af ham var ” Saul - en brændende forfølger af de kristne”.
Saul og Stefan - forfølgeren og den forfulgte. Mellem dem synes der at være en uigennemtrængelig mur.
Forfølgelserne i dag
I virkeligheden forbereder Gud “gennem Stefans vidnesbyrd” i Sauls hjerte “ den omvendelse, der vil føre ham til at være den store apostel”, forklarer paven. Det skete gennem hans tjeneste, bøn, mod og den tro, som denne dreng, der blev dræbt på grund af Kristus, viste. Stefans offer lægger et frø i Paulus´ hjerte, understreger pave Frans, der med et blik på nutiden udtaler, at martyrernes blod stadig er de kristnes udsæd, som man sagde engang.
I dag – 2.000 år efter - ser vi desværre, at forfølgelsen fortsætter: endnu er der martyrer – og mange er dem, der lider og dør for at vidne om Jesus lige som der er dem, der straffes på forskellige niveauer på grund af den kendsgerning, at de opfører sig i overensstemmelse med evangeliet og dem, der hver dag anstrenger sig for at forblive trofaste i det stille over for deres egne gode pligter, mens verden ler af det og prædiker anderledes.
Frugterne af Kristi vidners ofre
Det drejer sig ikke om mennesker, der har lidt fallit, siger paven, for deres vidnesbyrd skaber noget nyt og udretter vidunderlige ting.
Det er i dag som dengang. Frøet af deres ofre, der synes at dø, spirer og bærer frugt, for Gud fortsætter gennem dem med underværker, med at forandre hjerter og frelse mennesker
Det er udgangspunktet for, at pave Frans inviterer til, at man spørger sig selv, om man interesserer sig for dem, der dræbes for troens skyld og om man er parate til at ” vidne troværdigt om evangeliet, ydmygt og tillidsfuldt ”i visheden om ”at frøet fra det gode vil bære frugt”, selv om man ikke ser ” øjeblikkelige resultater”.
